Industriprojektet

Et samarbejde siden 2011

Et casebaseret industriprojekt

I 2011 lavede efterskole foreningen og Dansk Industri et pilotprojekt, hvor de tilbød tre efterskoler muligheden for at lave et 3 årigt industriprojekt. Projektet skulle være et samarbejde mellem en virksomhed, en ungdomsuddannelse og en efterskole. Vi har siden fortsat samarbejdet og videreudviklet det år for år.

Vi har en masse gode erfaringer og er altid klar til at stille disse til rådighed for interesserede.

Wiki

Vores elever arbejder i 5 uger med en case de vælger ud fra en række cases der bliver stillet af Haldor Topsøe fra deres egen forskning. Kriteriet er at det er cases der vurderes at kunne optimeres og der stadig forskes på en bedre løsning af ingeniørene på Haldor Topsøe.

Vi har fra 2018 valgt at præsentere dem i en brugeropbygget Wiki, da dette lader eleverne give deres erfaringer videre fra år til år. Vidensdeling og samarbejde er nøgleord i enhver velfungerende organisation. Den kompetence vil vi gerne understøtte med dette projekt. Vi plejer at kalde det at stille sig på hinandens skuldre. Derfor har vi valgt at gøre det med en wiki.

ZBC

Samarbejdet med ZBC består i at brobygningen for scienceeleverne foregår 3 dage på ZBC Slagelse og har et indhold der matcher industriprojektets kerneproblematikker.

 

Industriprojektets historie

Industriprojektet blev etableret i 2011/12 som et 3-årigt partnerskab mellem Industriens Fond, Efterskoleforeningen og tre efterskoler; Flakkebjerg Efterskole på Sjælland, Han Herred Ungdomsskole i Nordjylland og Dejbjerglund Efterskole i Vestjylland. Efterskoleforeningen har fungeret som projektleder på projektet. Industriens Fond har støttet projektet økonomisk.

Her kan du læse den samlede baggrund for projektet på Efterskoleforeningens hjemmeside og også se resultatet af Oxford Researchs analyse.