Baggrund:
Problem:
- Startspænding. Hvis spændingen er under 1.6 V, har en række reaktioner i batteriet forringet kvaliteten markant.
- Hvor hurtigt kan batterierne af- og oplade.
- Hvor mange elektroner kan man hive ud af batteriet fra fuldt opladt til fuldt afladt.
Opgave:
Første tanker:
- Mål cellerne.
- Inddel kvaliteten af cellerne.
- Automatisering af processen.
Fase 1: Mål cellerne
Første fase går ud på at vi finder ud af hvordan vi måler cellerne. Det vigtigste er at vi finder ud af hvilke værktøjer vi bruge til at måle og hvordan vi opsætter en maskine der kan måle. Fase 1 er vigtig fordi den er essentiel.
Fase 2: Inddel kvaliteten af cellerne
- At give en score fra 1-10 indenfor hvert enkelt parameter vi måler efter.
- At give en score fra 1-10 indenfor samlet score af hvert.
Fase 3: Automatisering
Automatisering af processen ville fremme vores effektive hvad angår lagring, testing og kategorisering af cellerne. Altså fase 3 er en måde at forbedre vores produktivitet.
Måden vi tænker at arbejde på automatiseringen er ved at tage det et skridt af gangen.
- Lav en liste af test som er nødvendige og sæt dem i rækkefølge.
- Brainstorm ideer til automatiske løsninger til de individuelle test samt transportsystem.
- Bygning og justering af automatisering.
Vi byggede en holder til cellerne ud af en skruetvinge, elektrikertape, og to jernplader med en bule i (til at sikre at vi har kontakt med cellen).

Vi brugte et multimeter til måle spændingen.
Vi brugte en strømforsyning til at oplade cellerne over 1A og målte med muttimeteret. Vi fandt ud af at du ikke kan give strøm til en celle samtidig med at du måler med muttimeteret. Derfor opladede vi cellen i 10 minutter og derefter målte.
Afladning:
At aflade cellerne var en smule svære. Vores første idé var at koble hvad enten vi kunne finde af ting der krævede elektrisk energi. Vi fandt derfor 6 servo-motorer og satte dem til cellen i en serie-forbindelse, men vi fandt hurtigt ud af at det ikke virkede særlig godt da motorerne ikke trak meget strøm. Vores andet forsøg var at tage noget mere strøkrævende som en blender, men modtanden i blenderen var for stor til at danne et kredsløb. Derfor skulle vi finde en måde at trække så meget strøm som cellen vil tillade.
DTU Camp Ballerup:
I mellemtiden tog vi på DTU Camp Ballerup for at se et lignende projekt som kører der. De viste os en små ting til at gøre tingene nemmere.
- Vi fik en batteriholder der gjorde det nemmere at have cellerne på plads.
- Vi fik en nem måde at inddele cellerne på:
- Inddel cellerne i fem kategorier efter spændingen vi fandt dem i. Kategorierne er [0,0-1,5 = ubrugeligt (bliver smidt ud)], [1,6-2,1 = dårligt], [2,2-2,9 = fin], [<=3,0 = god]
- Det er en god idé at have “balanced charger” der kan både oplade og aflade cellerne sammen, med en kontrolleret Ampere output. Vi foreslår at købe en “ISDT balanced charger”, men da fragten tager for lang tid har vi ikke kunne bruge den i vores projekt.
- P.g.a. sikkerhed burde der være en modstand mellem cellerne hvis der bliver opladet mere end en celle af gangen
- Den mest effektive måde at aflade cellerne er med joule-varme (modstands-varme)
Efter DTU:
Vi besluttede os for at lave en variablemodstander som kan justere efter hvor meget cellerne kan holde til. Vores variablemodstander viste sig at være meget sværere end vi lige troede.